Artikel 1, 1982
Hemichromis elongatus
( Guichenot 1861 )
Hemichromis
elongatus, han i legedragt ca. 14.cm
Nede hos Bent i Ryesgade
så jeg for ca.8 mdr. siden nogle skønne Hemichromis
elongatus (det vidste vi ikke på dette tidspunkt at de
hed). Jeg købte dem som Hemichromis fasciatus,
og skyndte mig derfor hjem med min nyerhvervelse. De blev
forsigtigt lukket ud i et i forvejen anlagt akvarie på 130
l, hvorefter de lidt skræmte svømmede rundt, der var 4 stk.
Fiskene var knap 5 cm og jeg var selvfølgelig spændt på om
jeg havde et par.
De faldt hurtigt til i de
nye omgivelser og jagtede hinanden i de næste 14 dage, de
var meget aggressive overfor hinanden, men de to af dem
dannede til sidst et par og smed de andre ud af akvariet.
Jeg havde nu et par og der gik 14 dage til uden at der skete
det store. Men så begyndte der også at ske ting og sager,
hannen sitrede kraftigt foran hunnen, den stod nærmest skråt
i vandet med hovedet nedad.
Hannen begyndte at rense
en sten og lidt efter lidt blev hunnen interesseret og hjalp
til. Dette forspil varede i 3 dage hvorefter parringen
begyndte. De havde begge genitialpapillerne fremme, hannens
spidst og fremadrettet, hunnens stumpt, større og
bagudrettet.
Hemichromis elongatus, hun i legedragt ca.12.cm
Før jeg går videre vil
jeg lige beskrive parrets farver
Hunnens farver: Gullig
grundfarve med et grønt skær, 5 sorte pletter på siderne og
et sort skråbånd ned over øjet. Den har 5 røde længdestriber
som ikke er så kraftige som hos hannen. Rygfinnen har en rød
og hvid søm i nævnte rækkefølge øverst, det samme på
halefinnen øverst. Bugfinnernes pigstråler er sorte, øjet er
sort med en rød cirkel i. Øverst på gællelåget er der en rød
plet.
Hannens farver: De samme
som hunnens blot er hale og finner sorte og de 4 bageste
pletter eller nærmere bånd er grå/hvide. Hannens farver er
dog også kraftigere og mere strålende end hunnens i
yngleperioden. Uden for yngleperioden er farverne stort set
ens og hannens bånd ligner nu mere pletter.
Men videre til parringen:
Hunnen afsætter æggene i et pænt mønster, nærmest i cirkler,
5-10 stk.. ad gangen hvorefter hannen langsomt glider hen
over dem og befrugter dem.
Afsætning og befrugtning
af æggene tog en times tid, hvorefter hunnen passede æggene
og hannen tog sig af forsvaret, enkelte gange kunne de godt
bytte rolle, men det skete kun når hunnen skulle æde.
Hemichromis elongatus, hunnen passer og vogter æggene
Hver gang jeg nærmede mig
akvarieruden kom hannen farende med udspilede gællelåg for
at jage min væk, og når jeg ikke flyttede mig kom også
hunnen farende.
Der er ca. 150 æg på
stenen som var svagt gullige og svagt ovale, de målte ca.
1.mm. Vandets temperatur var 27 grader celsius og efter ca.
144 timer var ungerne fritsvømmende og havde en længde på
ca. 5.mm. Jeg tog ungerne fra da de var ca. 3.cm lange, men
hvor længe de egentlig kan gå sammen er jeg ved at finde ud
af nu hvor parret er flyttet over i et større akvarium, og
har fået et kuld til. Ungerne bliver aggressive over for
hinanden når de har nået de ca. 3.cm.
Hvorvidt det er
Hemichromis elongatus eller Hemichromis fasciatus
jeg har, er jeg ikke sikker på endnu. I Cichliden nr. 1 1982
side 28-34 af Rainer Stawikowski, skriver han at den hele
forskel på de to arter skulle være, at Hemichromis elongatus
har 5 smalle røde striber der går fra gællelåget til
haleroden. Disse røde længdestriber skulle mangle hos
Hemichromis fasciatus. Det skulle også kun være
Hemichromis elongatus der får den sorte farve på
finnerne ved leg. I Hans J. Maylands Cichliden und
fischzucht er der på side 216, 2 billeder der viser det
modsatte. Men der skulle komme en revision over
Hemichromis slægten i bladet så man derigennem kunne få
det opklaret.
Artikel 2, 1985
Hemichromis elongatus
( Guichenot 1861 )
Dagbogsnotater
Leg den 7. November 1985,
i et 130 liters akvarium. Der er ca. 400 unger. Ca. en uge
gamle blev parret og ungerne flyttet over i et 500 liters
akvarium, og parret passede deres unger fint.
Den 17. December 1985 blev
parret flyttet over i et 300 liters akvarium, hvor de den
24. December 1985 legede igen. Der er ca. 300 æg, hvoraf
næsten alle skimlede, måske på grund af manglende
befrugtning, da hannen ikke viste den største interesse
under legen.
Jeg besluttede nu at lave
et lille eksperiment som jeg længe havde haft i tankerne.
Der var nu gået nogle dage siden jeg havde taget parret fra
ungerne den 7. November 1985. Så jeg ville se hvad der skete
hvis parret kom over til ungerne igen lige efter en
mislykket leg.
Da parret kom over til
ungerne svømmede de først stille og roligt rundt for at
vænne sig til de nye omgivelser. Hvorefter de begyndte at
jagte og æde nogle af ungerne. Nu bliver jeg vidne til den
helt store massakre tænkte jeg. Men da det var ved at være
sengetid for både mig og fiskene, slukkede jeg lyset i
akvariet og krøb til køjs.
Næste morgen da jeg var
kommet ud af fjerene fik jeg tændt for akvarierne og på det
tidspunkt havde jeg allerede afskrevet ungerne som levende
foder. Men der skete det overraskende, da jeg stak hovedet
hen til akvariet for at se om der måske var 2-3 unger der
havde overlevet. Da blev jeg mødt af 2 fuldvoksne H.
elongatus med udspilet gæller der med al tydelighed
bad mig skrubbe af. Jeg blev selvfølgelig noget overrasket,
for næsten hele kuldet var intakt.
Eksperimentet var
lykkedes.
PS: Ved CIKO 86 lavede jeg
det samme nummer, ved først at flytte ungerne til et 600
liters akvarium og derefter parret. Det gik fint. Parret
målte da 15. cm og der var ca. 400 unger der svømmede fint
rundt i akvariet, beskyttet af deres forældre. Den Cichlide
ville jeg gerne holde igen.
Artikel 3, april 2006
Hemichromis elongatus
( Guichenot, 1861)
Jeg vil her fortælle om en
art jeg har haft i flere omgange gennem årene, og som bare
bliver mere spændende for hver gang jeg har den. Mit første
bekendtskab med arten var da jeg så den hos Bent nede i
Akvarium Østerbro, dengang hans forretning lå i Ryesgade. I
2005 fik jeg så igen arten denne gang fra Tonny, Akvarie
West over i Vorbasse.
Familie
Cichlidae ( Cichliderne ),
underfamilie: Pseudocrenilabrinae.
Orden
Perciformes (Abborelignende).
Klasse
Actinopterygii
(Strålefinnede fisk).
Etymologi og Systematik
Længe blev denne art
betragtet som værende Hemichromis fasciatus, men i
1965 fandt Wickler og Burchard ud af at der måtte være tale
om to former som de kaldte Hemichromis fasciatus A og
B, fordi de ikke kunne finde ud af hvilken af dem der
svarede til den oprindelige beskrevne art. Det viste sig dog
siden hen at der var tale om to allerede beskrevne arter. A
var den oprindelige Hemichromis fasciatus og B var
allerede beskrevet som Hemichromis elongatus af
Guichenot i 1861. Boulenger mente dog senere stadig at der
var tale om Hemichromis fasciatus.
Men Poul V. Loiselles
revision af slægten gav endelig klarhed over disse
problematikker. Så Hemichromis fasciatus,
Hemichromis elongatus og Hemichromis
frempogoni som han tilføjede blev selvstændige arter. I
Kameroun er der fundet en mindre art, der ligner
Hemichromis elongatus, og fremtiden vil vise om der er
tale om en selvstændig art eller om der er tale om en
variant.
Hemichromis elongatus:
Hemichromis:
hemi-(gr. prefix) i betydningen halv og – chromis
i bemærkningen cichlide og henviser i denne forbindelse til
en vis lighed med Tilapia arterne.
elongatus: langstrakt.
Udbredelse
Vestafrika i et bælte fra
Guinea, Sierra Leone, Congo, Zaire, Angola og Sambia.
Biotop
Arten lever i sumpede
områder, og mindre vandløb. I modsætning til sin fætter
Hemichromis fasciatus, der foretrækker større floder og
søer men ellers lever i de samme områder, men i hver deres
biotoper.
Arts beskrivelse
Arten bliver ca. 20.cm, og
er meget ens i farvetegning og mønster. Hanne bliver dog
lidt større og kraftigere ind hunnen. Og under leg kan
hannens farver være lidt mere markante ind hunnens. Et
kendetegn er de vandrette røde striber på kroppen, hvoraf de
5 til tider er mere markante ind resten. Grundfarven er
gul/olivengrøn der går over i brunt på ryggen. Bugen og
struben er gråhvid, men bliver når den er seksuelt aktiv
sort. Ligeledes bliver gatfinnerne sorte hos seksuelt aktive
fisk. Normalt er finnerne gennemsigtige gråoliven med lidt
lyseblåt i. Gællelågspletten er olivengrøn med rødt i
kanten. Hvert skæl har en gulgrøn skinnende plet. Den har 5
sorte pletter og en sort streg ned gennem øjet. Øjet er sort
med en rød cirkel i. I rygfinnen og halefinnen er der en rød
og blåhvid søm.
Akvariet
Denne art er noget
aggressiv allerede som lille så det skal der tages hensyn
til når der indrettes akvarie. Start med en 5 til 10
individer, så et par selv kan finde sammen. På den måde får
du det mest harmoniske par, og du undgår mange stridigheder
mellem parret senere. De sidste 6 stk.. jeg fik hjem fra
Vorbasse var på en ca. 4.cm, og blev forsigtigt lukket ud i
et 80 l karantæne akvarie. Akvariet var indrettet med rødder
og sten og opbygget så der var mange skjulestæder. Efter en
måneds tid i nogenlunde fredelig sameksistens dog med lidt
flossede finner for nogles vedkommende, var der et par der
så småt fandt sammen og begyndte at jage rundt med de andre.
I god tid før dette havde
jeg indrettet et 250 l til parret. Akvariet blev indrettet
med rødder og sten, som bundlag er der kvartsgrus 0-3. mm da
arten graver lidt i yngleperioden. Udvendigt spandfilter der
giver moderat cirkulation, og en temperatur på 25-27.
grader. Vandet er alm. Københavnsk ledningsvand da arten
trives og yngler fint i det. Parret blev nu flyttet over i
deres nye akvarie og svømmede straks rundt for at
kontrollere forholdene i deres nye hjem.
Leg og opdræt
Hanne er ved legen
ca.12.cm og hunnen er ca.8.cm.
Efter nogle dage i deres
nye akvarie begyndte de at vise mere og mere interesse for
hinanden. Først begyndte hannen at sitre på vanlig
cichlidevis foran hunnen og hun blev gradvist mere
interesseret i hannen. De begyndte at rense en sten for
smuds og gled skiftevis hen over denne for ligesom at
afprøve om den var god nok. Deres ginitialpapiller blev mere
og mere tydelige. Hannens spidst og bagudrettet og hunnens
stumpt, større og knapt så bagudrettet som hannens.
Hjem
