www.vestafrika.dk

                     Cichlider fra Vestafrika, Centralafrika, Øvrige Afrika og Madagascar                                     

HjemInfoArtiklerVestafrikaØvrige AfrikaMadagascarFotogalleri
Cichlide slægter i Vest og Central Afrika:

Hemichromis slægten

Hemichromis elongatus

Hemichromis fasciatus

Hemichromis frempongi

Hemichromis bimaculatus

Hemichromis cerasogaster

Hemichromis cristatus

Hemichromis guttatus

Hemichromis letourneauxi

Hemichromis lifalili

Hemichromis paynei

Hemichromis stellifer

Hemichromis sp. :

Hemichromis sp. "Guinea 1"

Hemichromis sp. "Guinea 2"

Hemichromis sp. "Ankasa"

Hemichromis sp. "Bangui"

Hemichromis sp. "Neon"

Hemichromis sp. "Muanda"


Hemichromis sp."Muanda"

Artikel 1, januar 2012


 

 

 

Hemichromis sp. "Muanda" 
 

Artikel 1, januar 2012

 

             Hemichromis sp.”Muanda”

                                   ( Første gang beskrevet af ? )

        

                      Hemichromis sp."Muanda" hannen i legedragt ca. 8. cm.

Familie

Cichlidae (Cichliderne), underfamilie: Pseudocrenilabrinae.

Orden

Perciformes (Abborelignende).

Klasse

Actinopterygii (strålefinnede fisk).

Etymologi og Systematik

Hemichromis sp.”Muanda” kom til hobbyen for en 8. år siden.

Om her er tale om en selvstændig art her eller en i forvejen eksisterende art, må fremtidig forskning vise.

Hemi: halv, chromis: cichlide, Muanda fordi den er fundet omkring byen Muanda.

Udbredelse

Arten er fundet i den nedre del af Congo floden omkring byen Muanda, i den Demokratiske Republik Congo.

Biotop

Floder ellers er biotopen ukendt.

 

         

                        Hemichromis sp."Muanda" hunnen i legedragt ca. 6. cm.

         

                                           Hemichromis sp."Muanda" par

Arts beskrivelse

Hemichromis sp.”Muanda” minder noget om Hemichromis stellifer. Den er dog ikke nær så aggressiv som Hemichromis stellifer.

Ifølge Anton Lamboj minder Hemichromis sp.”Muanda” mere om Hemichromis lifalili. Anton Lamboj skulle være i gang med en ny revision af Hemichromis slægten, og opklare forhåbentlig dette spørgsmål samt flere andre omkring arterne i denne spændende slægt. En revision af slægten er tiltrængt, og Anton får nok at se til.

Arten bliver omkring 10. cm, hannen større end hunnen. Hannen er højere i kroppen, mens hunnen er mere slank. Den har en sort plet på gællelågene, og en sort plet bag midten af kroppen og lidt op mod ryggen. Omkring den sorte plet på gællelågene er der lyseblå pletter/plamager, og på gællelågene er der lyseblå pletter. De ses ikke på panden, men anes også på kroppen bag gællelågene. Kropsfarverne er rosa/rød, og gul, og den rosa/røde farve ses også i finnerne. Rygfinnen, og øverste del af halefinnen, har en rød og lyseblå søm. Sort streg ned gennem øjet. Farverne er mere intense, og stærkere i yngletiden.

 

        

                              Hemichromis sp."Muanda, hunnen passer æg

        

                              Hemichromis sp."Muanda", hannen passer æg

        

                            Hemichromis sp."Muanda", hannen passer unger

Akvariet

250 l er et godt udgangspunkt til Hemichromis sp.”Muanda”. Indret med rødder og spredte legesten. Gerne planter og fint grus/sand, som bund lag da arten graver grubber i yngletiden. Akvariet bør være et arts akvarium med et godt par. Hvis man vil holde flere eksemplarer af arten, og andre arter sammen med denne bør man gå op i akvariestørrelse for, at tilgodese alle arters behov.

Leg og opdræt

Arten er nem at opdrætte under akvarieforhold. Hemichromis sp.”Muanda” leger i mit Københavner vand direkte fra hanen. Temperaturen ligger på 25-27 grader. Før legen finder parret en rod eller legesten, som de renser for alger og smuds. Legen følger resten af slægten. Hunnen afsætter et antal æg, og hannen befrugter disse. Hunnen afsætter alt efter størrelse ca. 100-300 æg. Efter ca. 4 dage klækker æggene, og larverne bliver flyttet til en grubbe. Efter yderligere 4-5. dage bliver larverne frit svømmende. 

Som resten af slægten er Hemichromis sp.”muanda” gode forældre. I starten er levende artemia rigtigt godt foder til ungerne. Senere kan man give det samme som forældrene æder. 

Føde

Der er ingen beskrivelse af hvad arten lever af i naturen, men ud fra dens tandsæt der er lig andre arter i slægten. Lever den nok af små krebsdyr, insekt laver og nedfaldne insekter.

Føde i akvariet: Levende og frost. Mygge larver, cyklops, kril, myssis, dafnier og andre smådyr der kan købes eller fanges i naturen.

Tørfoder produkter der indeholder det de lever af i naturen.

Litteratur

Min notesbog.

Anton Lamboj.

Hjemmesider:

Sam Borsteins Cichlids

Cichlids-forum.com

       

 

        

                                  

                                                                                                                                                                                                                                      Hjem