Artikel 1, august 2008
Hemichromis sp. ”Gabon”,
hvilken Hemichromis er det?

Hemichromis sp.."Gabon" 3½ år gammel han på 14 cm
fra Schweiz
Det hele startede med, at en af
mine gode akvarie venner Peter Kirchhoff i 2003 fortalte, at
Mogens Juhl og Pascal Sewar havde været en tur i Gabon i
Vestafrika. Blandt flere spændende fisk, havde Pascal fanget
nogle Hemichromis i en skovbæk. Straks blev min interesse
vakt, og Peter lovede at snakke med Mogens om det var muligt at
få nogle unger af den. Peter kunne senere fortælle at Pascal
ville komme til Killis udstilling i Valby Kulturhus i oktober,
og der have nogle Hemichromis med til mig. Så blev det
endelig oktober 2003, og jeg modtog 8 stk. Hemichromis på
ca. 3 - 3.½.cm, der livligt svømmede rundt i en pose. De var
lidt blege i farverne, men ellers så de fine og friske ud. De
var på det tidspunkt knap et halvt år gamle. De blev
transporteret hjem, og forsigtigt lukket ud i et 250 liters
akvarie. Her skulle de så gå indtil jeg fik plads i min 530
liter. Det skulle blive spændende at finde ud af hvilken art der
var tale om, var der tale om en gammelkendt eller var det måske
en ny spændende art? Ud fra mine første spæde undersøgelser
mente jeg, at der kunne være tale om Hemichromis cristatus,
eller Hemichromis stellifer. De var ikke så store endnu,
men jeg syntes at der var lighedspunkter med begge de nævnte
arter. Men Hemichromis cristatus skulle slet ikke leve i
Gabon, så jeg måtte vente til de fik lidt mere størrelse og
begyndte at danne par.
Hemichromis
sp. "Gabon" 3½ år gammel hun på 10 cm fra Schweiz
Efter yderligere et halvt års tid
var de nu ca. 7½.cm store, og et par skilte sig ud og lagde an
til leg. De gik nu alle i mit 530 liters akvarie. Akvariet var
indrettet med Alfix dekorationer på 3 sider, med huler i siderne
der også skjulte teknikken. Der var en stor rod der gav gode
skjulesteder, spredte afrundet legesten og Robberdalegrus 2-3.mm
som bundlag. Af planter var der Vallisneria spiralis og Anubias
barteri. Et udvendigt spandfilter med en luftdefuser på sørgede
for rimeligt klart vand, og en moderat vandbevægelse. En
termostatvarmer holdt temperaturen på en 25 -27 grader varmt
vand. Selve legen foregår som hos resten af slægten, ved at
parret renser et legested for smuds og urenheder. I dette
tilfælde valgte parret at lege på bagsiden af den store rod, og
jeg kunne ikke se selve legen. Men ved senere leg foregik det
også på sten, og på Anubias blade. Kønsfordelingen på flokken
var 5 hanner og 3 hunner. De nåede at blive 12 - 14.cm for
hannernes vedkommende, og 10 – 11.cm for hunnernes på de knap 4
år jeg havde dem gående i 530 literen. Det er en af de mest
fredelige Hemichromis jeg har haft, og der var jævnligt 2
par der gik med unger uden at der blev de store slagsmål ud af
det.
 |
 |
Hemichromis
sp. "Gabon" 2 år gammel han og hun på 10 cm, og 8 cm passer
unger. Dansk opdræt

Hemichromis sp. "Gabon", han, han og hun fra Schweiz
Jeg var stadig i tvivl om hvilken
art der var tale om, så derfor fangede jeg i oktober 2004 et par
op, og præparerede dem i formalin. Derefter sendte jeg dem op
til Dr. Sven O. Kullander på Naturhistoriska Riksmusset i
Stockholm, Sverige. Måske kunne han give et bud, men det blev nu
Dr. Jonathan Ready der sendte svar tilbage i december 2004. Han
mente at der var tale om Hemichromis cristatus, og
angiver som det vigtiste / væsentligste bevis de skygger der er
centralt omkring pletten / prikken på kroppen og haleroden.(Han
henviser til de lodrette skygger man ser på begge sider af
kroppen). Dette vil også udvide udbredelsen af arten væsentligt
i forhold til vores nuværende viden. ( Arten lever fra Guinea
til Nigeria ).
Som jeg nævnte tidligere kunne
der også være tale om Hemichromis stellifer, og jeg vil
derfor prøve at ridse kendetegnene op for henholdsvis
Hemichromis cristatus, og Hemichromis stellifer, og
til sidst mine Hemichromis spec.”Gabon” derved er det
måske muligt at konkludere, hvilken art der måske er tale om.
Biotop for Hemichromis sp. "Gabon",
og Pascal Sewar
Foto
© :
af Mogens Juhl
Hemichromis cristatus:
Arten bliver ca. 8 cm, og har en
lille mund og spids snude. De 3 pletter den har på kroppen
sidder på haleroden, gællelåget og en sidder næsten på midten af
kroppen. Den plet der næsten sidder på midten, er næsten rund og
med en gul ring omkring. Pletten i haleroden er oval og sider
midt i. Seksuelt aktive hanner / hunner har også nogle lodrette
gråsorte, skygge lignende striber. Hannens grundfarve i ryg og
halefinne er rusten / brun oliven, gående over i det orangerøde
ved basis. Bugfinnerne og gatfinnen er koksgrå. Der er en sort
forkant på bugfinnerne. På siderne rusten beige, og bliver
lysere hvidlig ned mod og på bugen. Hoved, ryg og gællelåg er
rødbrun. Nederst på kroppen, på hovedet og finnerne er der
talrige blå glanspunkter. Øjets iris er gul. Når hannen bliver
seksuelt aktiv ses halerodspletten ikke, og den får en kraftig
rødbrun farve i halefinne, rygfinne og nederst på kroppen.
Gæller, kinder, gatfinne og bugfinner bliver gråsorte.
Hunnen ligner hannen bortset fra
at den er mere orangerød i finnerne og på siderne. Når hunnen
bliver seksuelt aktiv bliver gatfinnen, bugfinner, gællelåg og
kinder gråsorte. Kroppen, bugen, basis af halefinnen og
rygfinnen bliver kraftigt orangerøde. Men de bedste kendetegn
for arten er at den ikke bliver rød på hovedet og bug, som de
andre røde Hemichromis.
Hemichromis cristatus, han og hun vogter æg
Foto
© :
af Kjell Nilsson
Hemichromis stellifer:
Arten bliver ca.10 cm, og munden
er lille. Både han og hun har to sorte pletter på kroppen, en
midt på kroppen og en i gællelåget. Pletten på midten af kroppen
er oval / rund, og ligger lige over kroppens midterlinie. Denne
plet er omkranset af gult, og hos store individer ses den ikke,
man ser kun gællelågspletten. Hannen er brunlig på ryggen,
hovedet og kroppen er rosa beige gående over til rosa violet
foran. Bugen er hvidlig. Halefinne, ryg og gatfinne er røde
gående over til violet yderst. Bugfinnerne er lysende blå i
forkanten, og ellers rosarøde. Krop, finner og hoved er oversået
med blå glanspletter, på hvert skel er der således et lysende
glanspunkt. Seksuelt aktive hanner har orangerøde gællelåg og
kinder. Struben og den nederste del af kroppen bliver ligeledes
orangerøde. Midterpletten er tydelig, og resten af kroppen er
rødbrun.
Hunnen er brun på ryggen, og den
øverste halvdel af krop og hoved er rosa beige. Bugen, struben,
gællelåg, læber og kinder er orangerøde. Ryg og gatfinne er røde
gående over i gult yderst. Halefinnen er gul med mørkerød i det
yderste. Hunnen har ikke så mange glanspunkter som hannen.
Seksuelt aktive hunner ligner hannerne bortset fra at de bliver
strålende orangerøde.
Hemichromis
stellifer, han og hun fra Congo vogter unger
Foto
© :
af Kjell Nilsson
Hemichromis stellifer fra Gabon:
Eksemplarer fra Gabon, stemmer
overens med Hemichromis stellifer i form og anatomi. Men
viser noget forskelligt, og anderledes farvetegning. Under
normal kondition er den brunlig over hele kroppen, sommetider
med bleg rosen blomstrende glød. Kinderne og gællelågene bliver
gullige. Dominerende individer bliver strålende røde på kroppen.
De blålige markeringer på kropsskellene de forsvinder sommetider
helt. Gabon eksemplarer bliver større end andre lokaliteter af
Hemichromis stellifer, og hannerne får som ældre en markant
dominans pukkel på hovedet.
Biotop for Hemichromis sp.
"Gabon", og Pascal Sewar på fangst
Foto
© :
af Mogens Juhl
Hemichromis sp. ”Gabon”:
Under normal kondition er arten
brunlig til olivenbrun på kroppen, med to sorte pletter på
kroppen, en i gællelåget og en næsten på midten af kroppen. Den
midterste plet sidder lige over kroppens midterlinje, og pletten
er rund til oval. Halerodspletten ses yderst sjældent hos voksne
individer. Ligeledes ses de skyggelignende lodrette streger
yderst sjældent på denne art, ligesom den lysende ring omkring
midterpletten heller ikke er særligt markant. Nøjagtigt som det
er ved Hemichromis stellifer fra Gabon. Seksuelt aktive /
dominerende par bliver strålende røde på kroppen, og ud i dele
af finnerne. Den har blålige pletter / markeringer på
gællelågene, og på hvert skel. De blålige markeringer på
kropsskellene kan sommetider forsvinde helt. Den får en blåhvid
søm i rygfinnen, og øverst i halefinnen. Hannen udvikler
dominans pukkel som voksen, hvilket ses tydeligt på ældre
individer, hvis man har flere hanner gående sammen.

Hemichromis
sp. "Gabon par i leg, hannen nederst og hunnen øverst. Parret er
efterkommere af mine
Foto
© : af F.
Ingemann Hansen
Konklusion:
Arten blev som tidligere nævnt
fanget af Pascal Sewar, han fangede arten langs hovedvej N.1 fra
Libreville til Lambarene ca. 30 – 40 km nord for Lambarene i
Gabon. Hemichromis stellifer fra Gabon kan ses i Anton
Lamboj`s bog side 117, og mine Hemichromis sp.”Gabon” kan
også ses i Benny og Ingemanns bog. Små Cichlider side 2 og side
67. Se også evt. på Ingemanns hjemmeside
www.akvariefotografen.dk i billedgalleri, under andre
cichlider Afrika. Billederne her og der sammen med beskrivelsen
i artiklen syntes jeg godt kunne pege hen på, at det kunne være
Hemichromis stellifer fra Gabon Pascal Sewar fangede, og
som jeg har gående i mine akvarier. Og kan Dr. Jonathan Readys
arts bestemmelse kun ud fra dødt martriale være mangelfuld, da
arten i live viser flere lighedstegn med Hemichromis
stellifer fra Gabon. Dog kunne det være spændende at få det
endeligt bekræftet, så jeg tænker på at kontakte Anton Lamboj og
eventuelt give ham et par af mine Hemichromis sp.”Gabon”.
Så kan han måske sætte navn på denne spændende art.

Pascal Sewar ude med fangst nettet
Foto
© :
af Mogens Juhl
Jeg vil takke
Mogens Juhl, Kjell
Nilsson og F. Ingemann Hansen for at måtte låne foto til
denne artikel.
Kommentar den 17. juni 2009:
Efter at have gennemgået alt materialet omkring Hemichromis sp.
"Gabon" igen, må jeg konkludere at der er tale om Hemichromis
stellifer fra Gabon i Vestafrika.
Litteratur:
A REVISION OF THE GENUS HEMICHROMIS
Peters 1858 by Paul V.
LOISELLE
The Cichlid Fishes of Western
Afrika by
Anton Lamboj
Ciklidbladet 3/2003, medlems blad
for Nordiska Ciklidsällskapet
Små cichlider af Benny B. Larsen
og F. Ingemann Hansen
www.akvariefotografen.dk
|