www.vestafrika.dk

                    Cichlider fra Vestafrika, Centralafrika, Øvrige Afrika og Madagascar                                     

HjemInfoArtiklerVestafrikaØvrige AfrikaMadagascarFotogalleri
Cichlide slægter i Vest og Central Afrika:

Pelmatochromis slægten

Pelmatochromis buettikoferi

Pelmatochromis corbali

Pelmatochromis nigrofasciatus

Pelmatochromis ocellifer

 

Pelmatochromis nigrofasciatus 
 

                                                                                        

 

Artikel 1, August 2006

        Pelmatochromis nigrofasciatus

                                       ( Pellegrin, 1900 )

     

                        Pelmatochromis nigrofasciatus, han

Familie

Cichlidae (Cichlider), Underfamilie: Pseudocrenilabrinae.

Orden

Perciformes (Abbore lignende).

Klasse

Actinopterygii (Strålefinnede fisk).

Etymologi og Systematik

Paratilapia nigrofasciata, Pellegrin 1900. Pelmatochromis batesii, Boulenger 1901. Paratilapia dorasalis, Pellegrin 1902, Pelmatochromis nigrofasciatus, 1904. Paratilapia longispinnis, Nichols og Griscom 1917.

Pelmatos, på græsk betyder det fodsål og henviser til formen på en tap/vedhæng på svælgtaget af det øvre svælgben, der har forbindelse til apofysen på kraniet. (Se Jens Meulengracht-Madsens bog om cichlider side 67).Samt Chromis i bemærkningen cichlide, niger på latin betyder sort og fasciatus bånd eller streger.

Udbredelse

Vestafrika: Congo i området fra Yangambi til Kinshasa, inklusiv Ruki floden, Tshuapa floden, Ja floden og Kasai floden.

Biotop

Mindre floder med moderat strømmende vand.

Arts beskrivelse

Arten bliver for hannens vedkommende ca.15.cm, hunnen er mindre ind hannen.

Hannens rygfinne, gatfinne og bugfinner bliver længere ind hunnens. Hovedprofilen er retlinet, og snuden er kort.

Kroppens farver er gråbrune til gulibrun, og flere af skællene har et metal iriserende skær. Der er en sort plet i gællelågene. Rygfinne, halefinne, gatfinne og bugfinner er gullige til rødlige i farverne.

Brystfinnerne får kun den gullige farve. Ligeledes ses mange rødbrune punkter i rygfinne, halefinne, analfinne, brystfinne og til tider på kroppen. Rød, blåhvid udvisket søm i rygfinnen, og øverste halvdel af halefinnen. Rødt øje omkring iris der er sort, meget rødt når fiskene er i god kondition. Brystet og bugen er sommetider rødt.

6 lodrette sorte striber ses mere eller mindre tydeligt, alt efter fiskens adfærd/humør. For det meste ses de som to rækker pletter ned langs kroppen. En række på midten og en lige over.

Arten har en "Tilapia" plet i rygfinnen, og hos mine 4 hunner er pletten højere og smallere ind hos de 4 hanner. Måske kan den forskel sammen med andre tegn bruges til køns bestemmelse.

Arten må betegnes som relativt fredelig, hvilket i dette tilfælde vil sige at den før, under og efter legen kan have lidt flossede finner. Andre par igen kan gå med hele finner, og færre stridigheder.

Akvariet

Når der tænkes på artens størrelse på ca. 15.cm, syntes jeg at et 250l er et godt akvarie til et par. Det er muligt de kan gå med andre fisk i et 250l, men det har jeg ikke prøvet endnu. Derimod går de fint med flere andre arter i et 530l. Indret f. eks akvariet med sten, rødder og fint grus/flodsand da arten graver lidt. Kraftige planter kan også bruges, men de fint løvede bliver med tiden ædt. De nyder moderat strømmende vand, som et indvendigt eller udvendigt filter giver. En temperatur mellem 21-27 er udmærket. De trives og yngler udmærket på Københavnervand

( Nørrebro ), Ph er 7,4 og Gh er på 17.

Leg og opdræt

Arten er substratleger, og det ser ud til at den foretrækker sten som legesubstrat. Det ser også ud til, at nogle par skal bruge flere forsøg før det lykkes dem at få yngel, og at passe dem. Af de 4 par jeg har, har et par leget 7 gange uden at få yngel. Æggene blev simpelthen ædt hver gang. Et andet par har prøvet 1 gang med samme resultat. Det tredje par har ikke nået til leg endnu. Det fjerde par har med noget besvær fået et kuld unger på finnerne.

                           

        

                                       Hunnen passer æg

Anton Lamboj beskriver at Pelmatochromis nigrofasciatus i nogen grad er problematisk når den leger. Og at den ikke passer æg og larver særligt grundigt, jeg er tilbøjeligt til at give ham ret, men så alligevel ikke helt. Han skriver ikke noget om hvor mange par han har haft, om det gik alene eller sammen med andre fisk. Og parret vil måske reagere forskelligt i forhold til om de går alene eller de skal forsvare deres territorium imod andre fisk.

Det par hvis leg jeg, her vil beskrive går alene i akvariet. Hannen er ca.10 cm og hunnen ca.7 cm. Parret brugte flere dage på at kurtisere og rense en sten før selve legen. Kurtiseringen var noget voldsom med flossede finner til følge, men også nogen sitren på vanlig cichlide vis. Da parret var klar til selve legen, sås genitialpapillerne tydeligt og hunnen gled hen over stenen, mens hun afsatte en 5-8 æg. Hannen fulgte efter og gydede sin sæd ud over æggene. Dette forsatte med korte afbrydelse indtil der var ca. 100 æg. Æggene var små og transparente.

                          

        

                                        Hunnen vogter æg

Efter endt leg passede både han og hun æggene, dog mest hunnen de gange jeg så til dem. Larverne blev flyttet til en lille grubbe efter ca. 3.dage, og efter yderligere ca. 4.dage blev de fritsvømmende. De var små i forhold til mange andre substratlegende cichlider. Dog var de i stand til at æde nyklækkede artemia med det samme.

Forældrefiskene passer ungerne fint, når jeg kommer for tæt på akvariet kommer de straks til frontruden og viser tydeligt at jeg er uønsket.

                         

       

                                       Hunnen vogter unger

       

                                       Ungerne er her ca. 4 cm

Føde

I naturen lever arten af krebsdyr, insektlarver, planter og alger.

I akvariet det samme som i naturen eller lignende, og der udover gode tørfoder produkter.

Kommentar

Arten bliver tit forvekslet med Pelmatochromis ocellifer.

Litteratur

Varför heter Akvariefisken så? Af Britt-Marie Sundström.

Frish water fishes of Africa. In the British Museum volume III, By George Albert Boulenger.

The Cichlid Fishes of Western Africa af Anton Lamboj.

Cichlider af Jens Meulengracht-Madsen.

FishBase.

      

 

        

                                  

                                                                                                                                                                                                                                     Hjem