Steatocranus irvinei
( Trewavas 1943 )

Steatocranus irvinei han
Familie
Cichlidae (Cichliderne),
underfamilie: Pseudocrenilabrinae.
Orden
Perciformes (Abborelignende).
Klasse
Actinopterygii
(strålefinnede fisk).
Etymologi og Systematik
Steatos (græsk) for
fedt/talg + kranion (græsk) eller cranium (latinsk) for
kranium/pande, der hentyder til den pandepukkel der er
fremtrædende for hannerne i slægten. Dr.F.R. Irvinei ind
samlede type eksemplarer, og blev beæret med artens
slægtsnavn irvinei.
Gobiochromis irvinei:
første beskrivelse af Trewavas 1943, Leptotilapia irvinea:
Trewavas 1943, Leptotilapia irvinei: Trewavas 1943,
Steatocranus irvinei: sidste beskrivelse af Trewavas
1943.
Gobiochromis irvinei
blev overført til slægten Steatocranus i 1976 af Roberts og
Stewart, uden nogen detaljeret argumentation. Det blev
betvivlet af e.g. Paulo, pers. Comm., men det vil kræve en
ny og gennemgribende revision af slægten at fastslå hvor
arten høre til.
Indtil der foreligger en ny
revision af slægten bliver den i Steatocranus
slægten, men Anton Lamboj mener at den i en ny revision
meget vel, kan ende sin oprindelige slægt Gobiochromis.
Udbredelse
Steatocranus irvinei
lever indemisk i den øverste del af Voltaflodens flodsystem
i Ghana i Afrika.
Ifølge fishbase.org skulle
arten også være fanget i Burkina Faso, Volta Noire i 1963 af
B. Roman.
Biotop
Stærkt strømmende floder,
med temperaturer på 25-29. grader, og svagt surt vand.

Steatocranus irvinei, han på ca. 15. cm

Steatocranus irvinei, han med stres tegning
↑ og legedragt ↓


Steatocranus irvinei, hun i legedragt
↑ og i stres tegning ↓

Arts beskrivelse
Arten bliver for hannens
vedkommende en 17. cm, og hunnen bliver ca. 12. cm. Den
adskiller sig markant fra de andre arter i sin nuværende
slægt ved at have en overlappende overlæbe. Den er den
eneste kendte art der ikke lever i Congos flodsystem. Det
ser også ud til at den er mindre rheophilic, og mere
aktivt svømmende ind sine slægtninge. Har reduceret
svømmeblære.
Kroppen er langstrakt.
Yderkæben her bicuspid tænder, i overkæben har de 3 inderste
rækker tricuspid tænder, underkæben har en enkelt række
koniske, sommetider tricuspid tænder. Nedereste svælgknogle
har koniske tænder.
(Læs nærmere om tænder og
cichlidernes anatomi i bøgerne, Hvad og hvordan æder
akvariefisk? Af Benny B. Larsen og F. Ingeman Hansen, eller
i Cichlider af Jens Meulengracht-Madsen).

Steatocranus irvinei, hun ca. 8. cm
↓↑

Kroppens grundfarver når der
ikke er tale om dominans eller leg, grå-grønlig for hannens
vedkommende, hunnens er mere grålig. Lysere farver i stres
situationer. Ligeledes ofte i stres situationer ses hannen
med to vandrette striber på kroppen samt syv lodrette stribe
lignende punkter. Hunnen ses også med de to vandrette
striber på kroppen, og hos begge køn forekommer der til
tider en sort ”Tilapia plet” i rygfinnen.
Underlæben er blå, og de har
en hvidlig søm i rygfinnen. Hannen kan have en rødlig eller
grøn-gullig farve brystfinnerne.
Under leg, kurtisering og
dominans kan hannen og hunnen være blågrå-sorte over hele
kroppen. Mine hunner ser ud til at være mere sorte i de
perioder. Arten er for det meste bund orienteret.
Akvariet
Mit 250 liters akvarium blev
indrettet med rødder, og sten der gav en masse
skjulesteder/huler. God filtrering ved hjælp af et udvendigt
filter der også gav moderat strøm i vandet. Ingen plante, og
fint cichlidesand som bundlag.
Der var Alfix dekorationer i
siderne og på bagruden. Akvariet blev indrettet til et par
Steatocranus irvinei, hvis man vil holde flere
individer eller arter sammen, må man op i støre akvarier.

Steatocranus irvinei, par vogter æg i hule
Steatocranus irvinei, æg

Steatocranus irvinei, hun i legedragt på ca. 8.cm
Leg og opdræt
Arten er substrat legede, og
leger i huler. Steatocranus irvinei er noget mere
aggressiv i forhold til de andre arter i slægten, og
indtager et stort område i legeperioden. Hunnen risikerer
også lidt flossede finner i lege perioden.
Hunnen afsætter op til ca.
200 forholdsvis store ovale og olivengrønne æg, som hannen
befrugter. Æggene afsættes normalvis i hulens loft. Alt
efter temperaturen klækker æggene efter en 5-6 dage, og ca.
5 døgn senere bliver larverne fritsvømmende. Steatocranus
irvinei er gode forældre både han, og hun passer godt på
æg og senere yngel. Parret tolerere også tidligere kuld når
de vil lege igen.
Arten legede og formerede
sig fint i mit Københavner vand, og vandtemperaturen var
25-27 grader.

Steatocranus irvinei, hunen
passer unger ↑, og en
unge på ca. 1.½. cm ↓
Føde
I naturen æder
Steatocranus irvinei blandt andet aufwuchs (alger), og
div. insektlarver.
I akvariet gives det samme,
som levende eller frost. Div. tørfoder med alger i.
Litteratur
Min notesbog
The Cichlid
Fishes of Western Africa, Anton Lamboj
Hvad og hvordan æder
akvariefisk?, Benny B. Larsen og F. Ingeman Hansen
Cichlider, Jens
Meulengracht-Madsen
Hjemmesider:
Ciklider.se
Fishbase.org




Steatocranus irvinei, hannen
↑