Artikel 1, februar 2012

 Steatocranus irvinei

                                           ( Trewavas 1943 )

        

                                    Steatocranus irvinei han

 

Familie

Cichlidae (Cichliderne), underfamilie: Pseudocrenilabrinae.

Orden

Perciformes (Abborelignende).

Klasse

Actinopterygii (strålefinnede fisk).

Etymologi og Systematik

Steatos (græsk) for fedt/talg + kranion (græsk) eller cranium (latinsk) for kranium/pande, der hentyder til den pandepukkel der er fremtrædende for hannerne i slægten. Dr.F.R. Irvinei ind samlede type eksemplarer, og blev beæret med artens slægtsnavn irvinei.

Gobiochromis irvinei: første beskrivelse af Trewavas 1943, Leptotilapia irvinea: Trewavas 1943, Leptotilapia irvinei: Trewavas 1943, Steatocranus irvinei: sidste beskrivelse af Trewavas 1943.

Gobiochromis irvinei blev overført til slægten Steatocranus i 1976 af Roberts og Stewart, uden nogen detaljeret argumentation. Det blev betvivlet af e.g. Paulo, pers. Comm., men det vil kræve en ny og gennemgribende revision af slægten at fastslå hvor arten høre til.

Indtil der foreligger en ny revision af slægten bliver den i Steatocranus slægten, men Anton Lamboj mener at den i en ny revision meget vel, kan ende sin oprindelige slægt Gobiochromis.

Udbredelse

Steatocranus irvinei lever indemisk i den øverste del af Voltaflodens flodsystem i Ghana i Afrika.

Ifølge fishbase.org skulle arten også være fanget i Burkina Faso, Volta Noire i 1963 af B. Roman.

Biotop

Stærkt strømmende floder, med temperaturer på 25-29. grader, og svagt surt vand.

        

                         Steatocranus irvinei, han på ca. 15. cm

        

           Steatocranus irvinei, han med stres tegning ↑ og legedragt ↓

        

        

            Steatocranus irvinei, hun i legedragt ↑ og i stres tegning ↓

        

 

Arts beskrivelse

Arten bliver for hannens vedkommende en 17. cm, og hunnen bliver ca. 12. cm. Den adskiller sig markant fra de andre arter i sin nuværende slægt ved at have en overlappende overlæbe. Den er den eneste kendte art der ikke lever i Congos flodsystem. Det ser også ud til at den er mindre rheophilic, og mere aktivt svømmende ind sine slægtninge. Har reduceret svømmeblære.

Kroppen er langstrakt. Yderkæben her bicuspid tænder, i overkæben har de 3 inderste rækker tricuspid tænder, underkæben har en enkelt række koniske, sommetider tricuspid tænder. Nedereste svælgknogle har koniske tænder.

(Læs nærmere om tænder og cichlidernes anatomi i bøgerne, Hvad og hvordan æder akvariefisk? Af Benny B. Larsen og F. Ingeman Hansen, eller i Cichlider af Jens Meulengracht-Madsen).

 

         

                             Steatocranus irvinei, hun ca. 8. cm ↓↑

         

Kroppens grundfarver når der ikke er tale om dominans eller leg, grå-grønlig for hannens vedkommende, hunnens er mere grålig. Lysere farver i stres situationer. Ligeledes ofte i stres situationer ses hannen med to vandrette striber på kroppen samt syv lodrette stribe lignende punkter. Hunnen ses også med de to vandrette striber på kroppen, og hos begge køn forekommer der til tider en sort ”Tilapia plet” i rygfinnen.

Underlæben er blå, og de har en hvidlig søm i rygfinnen. Hannen kan have en rødlig eller grøn-gullig farve brystfinnerne.

Under leg, kurtisering og dominans kan hannen og hunnen være blågrå-sorte over hele kroppen. Mine hunner ser ud til at være mere sorte i de perioder. Arten er for det meste bund orienteret.

Akvariet

Mit 250 liters akvarium blev indrettet med rødder, og sten der gav en masse skjulesteder/huler. God filtrering ved hjælp af et udvendigt filter der også gav moderat strøm i vandet. Ingen plante, og fint cichlidesand som bundlag.

Der var Alfix dekorationer i siderne og på bagruden. Akvariet blev indrettet til et par Steatocranus irvinei, hvis man vil holde flere individer eller arter sammen, må man op i støre akvarier.

        

                          Steatocranus irvinei, par vogter æg i hule

          

                                     Steatocranus irvinei, æg

        

                 Steatocranus irvinei, hun i legedragt på ca. 8.cm

Leg og opdræt

Arten er substrat legede, og leger i huler. Steatocranus irvinei er noget mere aggressiv i forhold til de andre arter i slægten, og indtager et stort område i legeperioden. Hunnen risikerer også lidt flossede finner i lege perioden.

Hunnen afsætter op til ca. 200 forholdsvis store ovale og olivengrønne æg, som hannen befrugter. Æggene afsættes normalvis i hulens loft. Alt efter temperaturen klækker æggene efter en 5-6 dage, og ca. 5 døgn senere bliver larverne fritsvømmende. Steatocranus irvinei er gode forældre både han, og hun passer godt på æg og senere yngel. Parret tolerere også tidligere kuld når de vil lege igen.

Arten legede og formerede sig fint i mit Københavner vand, og vandtemperaturen var 25-27 grader. 

        

  Steatocranus irvinei, hunen passer unger ↑, og en unge på ca. 1.½. cm ↓

            

Føde

I naturen æder Steatocranus irvinei blandt andet aufwuchs (alger), og div. insektlarver.

I akvariet gives det samme, som levende eller frost. Div. tørfoder med alger i.

Litteratur

Min notesbog

The Cichlid Fishes of Western Africa, Anton Lamboj

Hvad og hvordan æder akvariefisk?,  Benny B. Larsen og F. Ingeman Hansen

Cichlider, Jens Meulengracht-Madsen

Hjemmesider:

Ciklider.se

Fishbase.org

         

         

         

                                   

                                    Steatocranus irvinei, hannen ↑