Artikel 1, August 2004

              Tilapia joka

                        ( Prof. dr. Thys van den Audenaerde 1969. )

                   

           

            

                             Tilapia joka par, han nederst og hun øverst

Etymologi

Tilapia joka, slægtsnavnet Tilapia kommer af ordet Thalapi, som betyder fisk på et indfødt sprog. Artsnavnet joka fordi Thys han dedicerede arten til sin søn Joris.

Systematik

Beskrevet af Thys i 1969. Høre til Pisces, Cichlidae, Tilapia slægten som for få år siden blev revideret, og kom til at bestå af Tilapia, Sarotherodon, Oreochromis og Danakilia.

Udbredelse

Sierra Leone i Vestafrika.

Biotop

Flodsystemerne i nærheden af Orte Pujehur, Gobaru og Bayama. Muligvis findes den i andre dele af Sierra Leone, og i vest Liberia.

Arts beskrivelse

Arten bliver ca. 15 cm, hannen er den største. Som ungfisk har arten en kraftig lodret stribetegning, som bliver mere udvisket med alderen, især for hannens vedkommende. Både han og hun har udtrukne spidse ryg, og analfinner. Begge har en blåhvid søm i rygfinnen og halefinnen. Hunnen bliver tillige rød i halefinnen. Under legen er hannens kropsfarve mere ens brunlig, hvorimod hunnen får en kraftig stribetegning i brun og gul. Begge køn kan skifte farvedragt, hvis de bliver skræmte. Arten har et rundt hoved med en lille mund. De ydre kendetegn hos han og hun ligger i farve, tegning og størrelsen hos de voksne fisk.

Akvariet

Mindre ind 250 l, til et yngle par er ikke tilrådeligt. Men har du plads til et akvarium der er stører er det indnu bedre. I et 25o l og derovre er det tillige muligt at holde Tilapia joka med andre mindre cichlider, og andre fisk. Tilapia joka er en af de mere fredelige i slægten, den graver ikke så voldsomt og æder ikke alle planterne. Da arten er en flod cichlide er det nærliggende at indrette akvariet som denne biotop. Indret f.eks.. hjørnerne med sten og rødder, så de danner huler som arten yngler og kan skjule sig i. Eller støb dekorationer der minder om jordbrinkerne i en flod. Som bundlag kan du bruge grus i kornstørrelse mellem 0 - 3.mm, det er perfekt for arten at grave i, da den ikke har så stor en mund. Robberdalegrus eller kvartssand er rigtigt godt at bruge. Læg mange små og store sten rundt omkring i bundlaget, og plant imellem disse feks. Valisenerias spiralis. Af teknik skal du anvende en termostatvarmer, der varmer vandet til ca.23-28 % C. Et udvendigt filter der giver god vandbevægelse, sæt en luftdefuser på udstrømningen, så slipper du for luftpumpen. I et 250 l akvarium vil jeg ikke anbefale mere ind et ynglepar. Derudover kan du feks. finde nogle Afrikanske Tetra og maller, de kan fint gå sammen. Det siger sig selv at i et større akvarium er det muligt at holde Tilapia joka sammen med andre cichlider, bare du husker at der også er plads nok når de forskellige arter yngler. Nogle af de arter jeg har haft sammen med Tilapia joka er feks. Pelvicachromis humilis, Hemichromis guttatus, Phenacogrammus interruptus, og Arnoldichthys spilopterus. Det vigtigste når man sætter flere arter sammen er at alle trives, og får mulighed for at udfolde deres adfærd.

Legen og opdræt

Legen skiller sig ikke ud fra de fleste andre substratlegende Cichlider. Tilapia joka danner forældrefamilie, hvor både han og hun efter legen passer æg, og senere unger. Arten leger i hule på sten eller rod. Parret renser legeunderlaget grundigt og forsvare reviret mod indtrængere. Hunnen afsætter en 3 til 10 forholdsvis store ovale gule æg på underlaget, hvorefter hannen glider henover dem og befrugter dem. Tilapia joka får ca. 200 til 400 æg. Æg og senere unger passes af både han og hun. Alt efter vandets temperatur kan man se liv i æggene efter ca. 75 timer, og klækningen begynder efter ca. 100 timer. Efter ca. 230 timer er ungerne fritsvømmende og måler ca. 5 mm. Efter ca. 6 til 7 dage er blommesæken næsten væk, og det er nu ungerne skal have nyklækket Artemia. Senere findelt Tetra phyll. Efter ca. 4 uger er Tilapia joka ungerne vokset til ca. 15 mm, og de har næsten samme form og farve tegning som forældre fiskene.

Føde

I naturen mener man at Tilapia joka er alge æder, men at den også æder planter, hvirvelløse vandinsekter og larver. I akvariet skal du fodre med så meget levende foder du kan skaffe. Myge larver, dafnier, cyklops, og gerne andre vandinsekter. Du kan også bruge de frosne. Tørfoder spises også. Alger i akvariet kommer helt af sig selv, hvis du bruger det rigtige plante lys. Hvis du ikke syntes der kommer nok alger i akvariet, kan du dyrke dem på sten i et andet akvarium, så er de nemme at flytte over i opholds akvariet når der er godt med alger på.

Litteratur

Description of a small new Tilapi(Pisces, Cichlidae) from Sierra Leone. by Dirk F. E. THYS van den Audenaerde.

Afrikanische Cichliden I Buntbarsche aus Westafrika. Horst Linke og Wolfgang Staeck.

TI"N. 1984/2. Nr.34.

Akvariet. 1986. NR.3.